NordenNorgeHegnhuset

Om projektet

Hegnhuset er et undervisnings-, formidlings- og mindehus til hændelsen den 22. juli i Utøya.

Bygningen er en historie om både overlevelse og død, vi har bevaret de dele af kapellet, der var direkte berørt af tragedien og toiletterne, der fungerede som sikre skjulesteder.

Den nye bygningskrop er lagt som et nyt lag over det konserverede. Bygningen blev lagt i samme akse på de øvrige nye bygninger på øen og blev omhyggeligt placeret ved hjælp af GPS koordinater og LIDAR teknologi for at undgå at bygge på åsteder. Det repræsenterer en sådan forandring og et nyt kapitel i øens historie.

Taget har 69 søjler, der repræsenterer de døde og definerer rummet. På ydersiden er der en svalegang. Den er omgivet af 495 mindre kolonner, der symboliserer de overlevende, og indhegner minder om de tabte. Korridoren mellem det udvendige hegn og de indre søjler understreger følelsen af ​​at være forskanset, men tilsyneladende fri.

For at øge følelsen af tryghed er åbningerne i hegnet tilfældige. For at skabe en følelse af sikkerhed og strømning mellem bygning og landskab er der fem indgange til bygningen. Hændelsen er sat i højsæde, så bygningen er ikke poleret men består af grove ubehandlede naturmaterialer. Loftshøjden er 8 meter på det højeste punkt.

På øverste etage er der rester af den gamle kapelbygning med intakte kuglehuller i mure og møbler. Åbne vinduer viser flugtveje fra bygningen. Under det berørte område er der plads til et formidlingsområde. Den gamle trappe mellem den gamle café og den nye struktur giver en visuel kontakt mellem minderne fra den 22. juli og formidlingszonen omkring. I dette læringscenter lærer de besøgende om demokrati, ytringsfrihed og tolerance.

Hegnhuset handler om forvaltning af minder. Fokus var på, hvordan man vendte tilbage til øen efter terrorhandlingen. Samtidig fokuserede opgaven også på, hvordan samfundet og individet kunne tage tilbage og bruge et område præget af de tragiske hændelser der fandt sted der. Overlevende, akademikere og politikere deltog i processen med at finde den løsning, som både ærer og respekterer de overlevende og deres familier, men har også bragt en frisk spire til udvikling og yderligere fremskridt.