NordenKarlshamn Havnebad

Om projektet

Med et klassisk badehus i moderne udformning gør Karlshamn comeback i sin egen historie. Det prisbelønnede byggeri er åbent året rundt, for alle.

Karlshamn har en lang badetradition, men kyststrækningen fra Ystad til Borgholm har i mange år savnet et havnebad. Nu har en lokal forening i samarbejde med kommunen og lokale sponsorer gennemført en mangeårig drøm. Sammen med det tilstødende Väggabadet har Karlshamn fået et unikt område med indendørsbad, udendørsbad og havbad.

Havbadet ved strandpromenaden ud mod Yttervägga står på smalle søjler tre meter over havniveau. Tillukket mod landsiden, men med en åben favn mod udsigten og den frie horisont, er bygningen udformet som et skarptskåret trævolumen. Fra stranden skaber to limtræbjælker en smal bro frem til entréen.

Et fælles lokale med tilsluttede terrasse flankeres på begge sider med herre- respektive damesauna. Saunaen med maksimal udsigt ligger tæt på trappen ned til havets svalende bølger. Soldækket er udformet så alle kan finde en solrig og beskyttet plads. Facaderne består af glatte paneler som er behandlet med gråpigmenteret olie som med tiden overgår til træets naturlige patina.

Havnebadet er belønnet med Karlshamns stadsbyggnadspris 2015.