DanmarkSteffan Iwersens hus

Om projektet

De bærende CLT-elementer i husets indervægge er 5-lags CLT, der har en tykkelse på 100 mm. Bag ved disse er der lagt 240 mm træfiberisolering og derpå en træbetonplade, hvorpå stålbeslagene til de udvendige glaspaneler er fastgjort.

Alle indvendige træoverflader er straks efter monteringen blevet ludbehandlet til en hvidpigmenteret overflade, da ubehandlet træ meget hurtigt bliver gult i farven.

Husets skillevægge består af 3-lags CLT. Med CNC-fræserens præcision har man lavet udskæringer til vinduer og døre, og hængsler er skruet direkte ind i væggene, da der med CLT-elementer ikke er brug for rawlplugs.

Det bærende loft mellem stueetagen og førstesalen er en 160 mm tyk 5-lags CLT plade. Længste spænd for disse elementer er i stuen, hvor der et åbent spænd på 7 meter.

Tagkonstruktionen er også 5-lags CLT på 160 mm, samt en 300 mm tyk trykfast stenuldsplade. CLT-elementerne indgår i varmetabsberegningen som isolering svarende til 40 mm og tæller altså med i beregningerne overfor myndigheder.

Elementerne er forsynet med fuge/pap inden monteringen, og der har således ikke været problemer med tæthedskravet.

Træets egenskab til at fugtregulere huset minimerer behovet for anlæggets luftudskiftning. Fugtbalancen justeres i høj grad af træet egenskab, som også har indflydelse på fornemmelsen af temperaturen.

Det var desuden valgfrit for parret om de ville have overskudstræet fra deres CLT-udskæringer med. Dette takkede de ja til og byggede bl.a. en 23 m2 stor garage af resterne.

Huset blev rejst på bare to dage. Du kan se mere i videoen fra Lilleheden herunder.