DanmarkVM Bjerget

Om projektet

VM Bjerget ligger i Ørestaden lige op ad metroens højbane og er, som navnet antyder, nabo til de berømte VM Huse, tegnet af de samme arkitekter, Bjarke Ingels og Julien De Smedt fra tegnestuen PLOT. PLOT er i dag delt i tegnestuerne BIG, Bjarke Ingels Group og JDS Architects.

VM Bjerget er en usædvanlig sammensmeltning af boligbyggeri og parkeringshus. Bjerget rejser sig fra terrænniveau i sydøst til 34 meter i nordvest og boligerne ligger på terrasser ned af bjegsiden, mens parkeringshuset ligger i bjergets indre.

Bebyggelsen rummer i alt 450 parkeringspladser og 80 lejligheder i forskellige størrelser fra 56 kvm til 145 kvm.

VM BJERGET er inspireret af forstaden og det klassiske villakvarter. Alle boligerne har således solbeskinnede taghaver, en fantastisk udsigt og privat parkering lige ved døren. Og forstadsstilen understreges af, at alle terrassehusene vender ud mod det gamle villaområde på Vestamager og har udsigt til villaernes baghaver. På den modsatte side af bjerget er forstadsstilen erstattet af den urbane storby med metroens højbane og de nye moderne ejendomme i Ørestad City.

Byggeriet er opført i beton med forskellige udvendige beklædninger, der matcher bygningens mange lag og kompleksitet. Mod metroen og Ørestaden er VM Bjerget beklædt med diverse aluminiumsplader, mens boligerne, terrasserne og taghaver ned ad bjergsiden hovedsagelig er beklædt med træ. Så bebyggelsen fra sydvest fremstår som en oase af terrassehuse i træ.

Til de udvendige træbeklædninger har arkitekterne valgt at anvende den sydamerikanske træsorter ipé, der er særdeles velegnet til udendørs brug, fordi træet har et meget højt indhold af olie og er ekstremt tungt og hårdt. Og træets er fra naturens hånd gjort modstandsdygtig mod råd, svamp og insektangreb. Ipé-træets slidstyrke er derfor ikke afhængig af vedligehold.

Taghaverne er beplantet med stedsegrønt og blomster i forskellige farver, der på afstand får VM bjerget til at ligne et grønt tæppe med flotte farvemønstre. Bebyggelsen ændrer således udseende afhængigt af synsvinkel og årstiden.

Fra nordøst ændre bebyggelsen desuden karakter afhængig af om det er dag eller nat, da der på P-kælderens facade af hullede aluminiumplader er der gengivet et fotografi af Mount Everest, taget af den japanske fotograf Osamu Uchida, som fremstår meget forskelligt alt efter, om der er lys i parkeringskælderen eller ej.